Strandhaven, Espergærde Det majestætiske piletræ er en del af den oprindelige beplantning. Det stod i sine første år - inden Strandhaven blev anlagt - og lænede sig smukt ud over en lille sø. Søen eksisterer ikke længere, men det ved træet ikke. I 2008 blev det stynet med det formål at lette presset på roden og dermed sikre træets overlevelse. |
Strandhavens
historie Bebyggelsen blev etableret i 1973 med Bikubens Boligfond som bygherre på en grund, hvor der tidligere bl.a. lå en sommervilla med en meget stor og smukt anlagt have. En del af den oprindelige beplantning blev bevaret, og enkelte træer og buske fra den gang eksisterer stadig på fællesarealerne. Husene er tegnet af arkitekterne m.a.a. Ammentorp og Haubroe. De grønne arealer blev anlagt efter en beplantningsplan udarbejdet af havearkitekt Eywin Langkilde. En deklaration for omradet skal sikre, at de oprindelige tegninger og planer overholdes i det væsentlige. På fællesarealet ned mod Øresund er der placeret forskellige fællesfaciliteter, såsom borde og bænke, badeskur og badebro.  Læs
historien om badebroen her.På fællesarealet mod vest er der forskellige legeredskaber for børn og voksne, bl.a. en pétanquebane, som blev etableret i 1991. Læs historien om pétanquebanen her.[til top] |
||||||||||||||||||||||||
 | Hvad var der før? Luftfotoet fra 1949 viser villa Luna, bygget 1902 (klik på billedet for at se det i original størrelse). Den lå hvor vejen mellem Strandhaven 3 og 21 løber i dag. Helt til højre i billedet ses lågen til strandgrunden. Den gang havde den en dublet ved indkørslen til villaen. Det store lindetræ over for strandgrunden står i dag på grunden til Strandhaven 1. Den store klump træer nederst til venstre i billedet stod nord for Strandhaven 21 indtil elmesygen fik bugt med dem. LUNA var indtil salget til Bikubens Boligfond i 1971 ejet af familien Mouritzen, der drev virksomheden J. G. Mouritzen & Co. A/S i København. Det var en entreprenør- og rederivirksomhed med sandsugning som hovedbeskæftigelse. Den sidste ejer var Helga Mouritzen. Da hun solgte, blev villaen revet ned for at give plads til det nuværende Strandhaven. Villaen var omgivet af ubebyggede parceller, som Bikubens Boligfond købte sammen med villaen. Strandhavens nordskel følger trådhegnet. På andre luftfotos kan man se mindre parceller mod vest, der også er indgået i handlen. Midt på højre ramme ses Gl. Strandvej 430A. (Tak til lokalhistoriker Helge Mørdrup Jensen) | ||||||||||||||||||||||||
| Pétanquebanen
i billeder Nedenstående billeder er venligt udlånt af Steen Lundby (21), der heldigvis både kunne arbejde, feste og fotografere samtidig. Klik på de små billeder for at se dem i et større format.
|
Strandhavens pétanquebane Strandhavens pétanquebane udgør
en del af de fine
fællesfaciliteter, grundejerforeningen råder over. Den benyttes af
Strandhavens
beboere både til årlige turneringer og til mere private kampe. Banen
var ikke
en del af det oprindelige anlæg. Den blev anlagt i 1991 efter
beslutning på
generalforsamlingen i oktober 1990 og placeret på fællesarealet mod
vest. Forhistorien Det hele startede med, at en
lille flok af Strandhavens
pétanque-entusiaster savnede et sted at spille. Som bekendt kan
pétanque
spilles overalt, hvor der er en grusplads eller –sti af en passende
størrelse, men det bedste er nu en gang en rigtig bane. I vore dage
findes der
pétanquebaner overalt. De findes i enhver lille by, og næsten alle
grundejerforeninger med fællesarealer har etableret deres egne baner.
Men, i
begyndelsen af 90erne var de forholdsvis sjældne. De fandtes
fortrinsvis i og
omkring de større byer. I et par år spillede vi da også, hvor det kunne
lade
sig gøre. I Strandhaven foregik det på den grussti, der dengang førte
fra vejen
til fællesarealet mellem nr. 21 og nr. 16. Den var dog ikke særlig god
til
formålet, hverken m.h.t. længde eller bredde. Det lagde udpræget en
dæmper på
de lange kast, at kuglen risikerede at ramme en parkeret bil. Pétanquebanen
anlægges Banens mål var planlagt til ca.
3 X Indvielse af pétanquebanen Ved den efterfølgende evaluering viste det sig, at banen var blevet noget billigere end beregnet, både fordi vi udførte hele arbejdet selv, og fordi det lykkedes at fremskaffe de nødvendige materialer til en særlig favorabel pris. Bestyrelsen – der dengang
bestod af formand Pétanquebanen
i brug Allerede samme år blev den
første turnering gennemført, og i
de 20 år banen har eksisteret, er den blevet flittigt brugt i
sommerhalvåret,
både af de enkelte huse til private kampe og til mere organiserede
spilleaftener, der er åbne for alle i Strandhaven. I flere år mødtes vi blot på
aftalte aftener og spillede, og
i perioder er der blevet gennemført regulære turneringer henover
sommeren med
festlig afslutning i september og udpegning af sæsonens vinder.
Antallet af
deltagere har varieret meget gennem årene. Det højeste antal indtil
videre har
været 21 deltagere i den årlige turnering. Siden 2007 er turneringerne blevet organiseret sådan, at der for hver sæson udpeges en præsident, der styrer de ugentlige spilleaftener. Mona Madsen juni 2011 |
||||||||||||||||||||||||
Badebroen i billeder
|
Badebroens historie I juli 2011 blev badebroen skiftet ud med en ny, af nogenlunde tilsvarende type. Det er anledningen til denne beretning om broen og hvad deraf fulgte. Bikubens Boligfond havde som bygherre afsat 25.000 kr. i forbindelse med byggeriet til brug for Strandhavens fællesanlæg. For eksempel et badehus på strandgrunden. Beboerne undrede sig. Det måtte da blive den vildeste luksus. Så mange penge til et badehus? 25.000 1974-kroner svarer iflg. Danmarks Statistiks forbrugerindeks til ca. 120.000 kr. i 2010. Set i forhold til kontantprisen på husene, der lå omkring 400.000 kr., var det da et betragteligt beløb. På den stiftende generalforsamling i grundejerforeningen i efteråret 1973 overlod Bikuben uden større diskussion beløbet til grundejerforeningen, der herefter kunne beslutte, hvilke fællesfaciliteter pengene skulle bruges til. Bestyrelsen blev bemyndiget til at indhente tilbud på en badebro. På den efterfølgende generalforsamling 4. april 1974 blev tre forslag diskuteret. En pontonbro af betonelementer, Sea Shorebroen og endelig Bandholmbroen, som blev den foretrukne. Prisen blev 19.500 kr. For det resterende beløb købte vi to motorplæneklippere og en hæksaks, samt borde og bænke til stranden. Bandholmbroen Den 20. maj ankom broen og blev sat op samme dag under stor bevågenhed fra Strandhavens beboere, der dryssede forbi efter arbejdstid. Broens fundament, bundpladerne, blev fastgjort til bunden med nedborede rør, der fungerede som fæste for de bærende søjler. Systemet skulle gøre broen modstandsdygtig over for isskruninger og lette arbejdet med opsætning og nedtagning. Den første isvinter vi oplevede flyttede dog rundt på søjler og bundstykker uden mindste hensyn til disse beregninger. Da det var sket et par gange opgav både Bandholmbroen og vi, og bundpladerne fik påsvejsede tappe til fastgørelse af søjlerne, så de kunne tages op for vinteren, sådan som vi har kendt det siden. Optagning og nedtagning Det var aldrig til diskussion, at vi selv, hvert forår og hvert efterår, skulle opsætte og nedtage broen. Men de kyndige blandt os mente nok, at det krævede en tømmerflåde, hvorfra man kunne arbejde, og så kunne flåden jo derefter forankres ude i vandet som badeflåde sommeren over. Tre mand påtog sig opgaven med at bygge flåden. Det blev klaret i løbet af et par dage og et passende antal pilsnere. Resultatet var en usædvanlig solid – og tung konstruktion! Flydematerialet styropor, anskaffede vi gennem det firma, som Guy Lovett (13) var ansat i. Alle mand og flere stærke kvinder måtte lægge alle kræfter i for at fragte det store monstrum ned til stranden. Anchor aweigh Næste problem var at få flåden forankret ud for broen. Hertil krævedes en olietønde og adskillige poser cement blandet med grus fra stranden. Tønden og syv-otte mand sejlede ud på flåden, men inden man nåede den udvalgte position, tippede flåden, og tønden sanktil bunds en snes meter ud for broen. Det var så tæt på, at flåden i sin ankerkæde nåede ind og hugge i broen, når der var kraftig østenvind. Både bro og flåde holdt til det sommeren over, men alle var enige om, at flåden skulle længere ud den følgende sæson. Men flåden blev da brugt til formålet, da vi i høj sø nedtog broen det første efterår. Det følgende år fik vi lavet endnu et anker, denne gang med tværgående jernstænger, der skulle sikre at det blev liggende. Det ligger der den dag i dag. Nu camoufleret som muslingebanke. En rejselysten flåde Flåden derimod blev ikke liggende. Når det blæste kraftigt fra øst rev den sig løs. De første gange sprængte den fortøjningskæden. Da den blev erstattet af en kraftigere kæde, blev de bolte, der holdt kæden, flået løs fra træværket. Heldigvis for os forrettede den ikke skader på naboernes broer eller forankrede både. Men hver gang blev alle i Strandhaven udkommanderet og måtte stille på stranden for at få den utæmmelige flåde bragt i sikkerhed på land. Efterhånden som den red på høfder eller bundgarnspæle blev flydematerialet ødelagt og den endte sine dage på Skt. Hansbålet i begyndelsen af 90’erne. Men broen blev troligt lagt på land om efteråret og udsat igen om foråret. Det var ofte koldt og blæsende og valne fingre og tunge løft medførte skader. Fingre kom i klemme og blødte, rygge værkede og forkølelser florerede. Men vi syntes det var sejt at være med til. Strandhaven har altid været beboet af folk fra sundhedssektoren, så der var altid hjælp at hente i nærheden. Udlicitering Som årene gik og kvinderne skilte sig af med deres mænd, blev der færre hænder til arbejdet. De store drenge måtte træde til, men til sidst var det reelt kun to familier, der deltog i arbejdet. På forslag fra Grete og Jørgen Mohr (10), besluttede generalforsamlingen i oktober 1988 at overlade op- og nedtagning til dykkerfirmaet Comdive, som udførte opgaven indtil firmaet ophørte i 2006. I de følgende år fik broen lov til at stå. Vi krydsede fingre for, at de store isvintre udeblev, men i den hårde vinter 2010-11 fik broen altså sit banesår efter 37 års tjeneste.
Steen Lundby juli 2011
[til top] |
